14. februar 2024

KOSTANBEFALINGER TIL TEENAGERE

Har du en teenagepige eller -dreng derhjemme? Hvor meget og hvad skal teenagere spise og drikke? Bliv klogere på kostanbefalingerne for de 13-19 årige. Læs mere her.

 

Gå direkte til følgende afsnit:

Kostanbefalinger til teenagepiger 
Kostanbefalinger til teenagedrenge
mælk og teenagere
Børn i voksealderen - knoglernes udvikling


Kostanbefalinger til teenagere

Vækstspurten indtræder normalt omkring teenageårene, og er den periode hvor man vokser mest. Derfor er det også vigtigt at få tilført tilstrækkelig med næringsstoffer i teenageårene.

Kostanbefalingerne til teenagepiger og teenagedrenge varierer en lille smule. Nedenfor kan du læse nærmere om kostanbefalingerne.

Kostanbefalinger til teenagepiger 13-19 år

Hvor stor en mængde energi, skal en teenagepige have?

Den mængde energi, det anbefales at indtage, er selvfølgelig afhængig af ens størrelse og niveau af fysisk aktivitet, men som gennemsnit er følgende retningsgivende for en teenagepige:

Piger Vægt (kg) Energibehov (MJ/d)
11-14 år 46,5 9,2
15-17 år 57,8 10,1
18-24 år 64,2 9,4

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023


Hvor skal energien komme fra?

Det er ikke lige meget, hvor energien kommer fra. Makronæringsstoffer er de næringsstoffer, der giver kroppen energi, og de inkluderer protein, kulhydrat og fedt. Her kan du se, hvor stor en del af kostens energi, der ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 bør komme fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein. Alkohol giver også energi, men det er ikke noget kroppen har brug for, hvis man ser ernæringsmæssigt på det, så den er 0 % i anbefalingerne.

25-40 % af energiindtaget bør komme fra fedt
45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat
10-20 % af energiindtaget bør komme fra protein

Med sådan er fordeling får kosten en balance, der modsvarer kroppens behov.

Energiindtag fra fedt

25-40 % af energiindtaget bør komme fra komme fra fedt
Mættet fedt bør maksimalt udgøre 10 E%
Monoumættet fedt bør udgøre 10-20 E%
Polyumættet fedt bør udgøre 5-10 E%
Omega 3 fedtsyrer bør udgøre ca 1 E%

Læs mere om mælk og fedt

Energiindtag fra kulhydrat

45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat og kostfibre bør udgøre 25-35 gram per dag.
Tilsat sukker bør begrænses til maksimalt 10 % af energiindtaget.

Læs mere om mælk og kulhydrat



Anbefalede vitaminer og mineraler til teenagepiger

Tabellen viser det anbefalede indtag af udvalgte næringsstoffer, angivet pr. person og pr. dag 11-24 år

Vitaminer (enhed) Piger 11-14 år Piger 15-17 år Piger 18-24 år Gode kilder
Vitamin A (RE) 650 650 700 Lever, gulerødder, æg
Vitamin D (mikrogram) 10 10 10 Fede fisk fx sild, laks, makrel
Vitamin E (alfa-TE) 10 11 10 Torskerogn, mandler, madolie
Thiamin - B1 (mg/MJ) 0,1 0,1 0,1 Svinekød, torskerogn
Riboflavin - B2 (mg) 1,4 1,6 1,6 Ost og æg
Niacin - B3 (NE/MJ) 1,6 1,6 1,6 Laks, kylling, oksekød
Vitamin B6 (mg) 1,3 1,5 1,6 Æggeblommer og jordnødder
Folat (mikrogram) 280 310 330 Broccoli
Vitamin B12 (mikrogram) 3,5 4 4 Lever, torskerogn, mælk
Vitamin C (mg) 75 90 95 Appelsin, broccoli, persille, peberfrugt

 

Mineraler (enhed) Piger 11-14 Piger 15-17 år Piger 18-24 år Gode kilder
Calcium (mg) 1150 1150 1000 Mælk, ost, yoghurt
Fosfor (mg) 640 640 550 Mælk, ost, yoghurt, oksekød
Kalium (mg) 2400 2850 3500 Broccli, ost, banan, mandler
Magnesium (mg) 250 250 300 Mandler, havregryn, brune ris
Jern (mg) 13 15 15 Lever, kød, æg, linser
Zink (mg) 10,8 12,2 9,7 Ost, oksekød, havregryn
Kobber (mikrogram) 780 880 900 Rejer, hasselnødder
Jod (mikrogram) 120 120 300 Torskelever, torskerogn, laks, mælk
Selen (mikrogram) 60 70 75 Skaldyr (rejer), fjerkræ, torskerogn

Noter til tabel: a: Retinolækvivalenter, 1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram beta-caroten; b: Alfa-tocopherolækvivalenter, 1 alfa-TE = 1 mg RRR-alfa-tocopherol; c: Niacinækvivalenter, 1NE = 1 mg niacin = 12 mg tryptofan; d: Ved kraftig menstruation kan nogle piger have brug for mere jern end kosten kan tilføre.

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023

Bliv klogere på mælkens vitaminer og mineraler her


Hvor meget salt bør en teenagepige maks. indtage?

Der er ingen specielle anbefalinger for børn og unge. For voksne kvinder anbefales det at indtage maks. 6 gram salt om dagen, men det tilrådes at indtage mindre end det.


Hvor meget alkohol bør en teenagepige maks. indtage?

Alkohol frarådes til børn og unge. Anbefalinger vedrørende maksimalt indtag gælder udelukkende for voksne.


Hvor meget fysisk aktivitet bør en teenagepige dyrke?

Fysisk aktivitet er vigtigt for både børn og voksne. For børn og unge anbefales det at være fysisk aktive mindst 60 min hver dag udover almindelige kortvarige hverdagsaktiviteter, og at aktiviteten foregår ved moderat til høj intensitet. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken, og der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

TRÆNING

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.
Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens.
Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

De officielle anbefalinger for kostens sammensætning bygger på fælles Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), der også ligger til grund for Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger for indtag af næringsstoffer og fysisk aktivitet. Anbefalingerne sigter mod at give retningslinjer for en kost, der kan danne grundlag for en generelt god sundhedstilstand hos borgerne.


Kostanbefalinger til drenge 13-19 år

Hvor stor en mængde energi, skal en teenagedreng have?

Den mængde energi, det anbefales at indtage, er selvfølgelig afhængig af ens størrelse og niveau af fysisk aktivitet, men som gennemsnit er følgende retningsgivende for teenagedrenge

Drenge Vægt (kg) Energibehov (MJ/d)
11-14 år 48,2 10,5
15-17 65,6 7,5
18-24 år 75,2 11,8

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023


Hvor skal energien komme fra?

Makronæringsstoffer, bl.a. protein, kulhydrat og fedt, er de næringsstoffer, der giver kroppen energi. De bør dog udgøre en forskel mængde af det samlede energiindtag. Her kan du se, hvor stor en del af kostens energi, der ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 bør komme fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein. Alkohol giver også energi, men det er ikke noget kroppen har brug for, hvis man ser ernæringsmæssigt på det, så den er 0 i anbefalingerne.

25-40 % af energiindtaget bør komme fra fedt,
45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat og
10-20 % af energiindtaget bør komme fra protein

Med sådan er fordeling får kosten en balance, der modsvarer kroppens behov.

Energiindtag fra fedt

25-40 % af energiindtaget bør komme fra komme fra fedt. Der er dog forskel på fedttyper.
Mættet fedt bør maksimalt udgøre 10 E%
Monoumættet fedt bør udgøre 10-20 E%
Polyumættet fedt bør udgøre 5-10 E%
Omega 3 fedtsyrer bør udgøre ca 1 E%

Energiindtag fra kulhydrat

45-60 % af energiindtaget bør komme fra kulhydrat
Tilsat sukker bør maksimalt udgøre 10 % af energiindtaget
Kostfibre bør udgøre 25-35 gram per dag.

 

Anbefalede vitaminer og mineraler til teenagedrenge

Tabellen viser det anbefalede indtag af udvalgte næringsstoffer, angivet pr. person og pr. dag for drenge i alderen 11-24 år.

Vitaminer (enhed) Drenge 11-14 år Drenge 15-17 år Drenge 18-24 år Gode kilder
Vitamin A (RE) 700 750 800 Lever, gulerødder, æg
Vitamin D (mikrogram) 10 10 10 Fede fisk fx sild, laks, makrel
Vitamin E (alfa-TE) 11 12 11 Torskerogn, mandler, madolie
Thiamin - B1 (mg/MJ) 0,1 0,1 0,1 Svinekød, torskerogn
Riboflavin - B2 (mg) 1,3 1,6 1,6 Ost og æg
Niacin - B3 (NE/MJ) 1,6 1,6 1,6 Laks, kylling, oksekød
Vitamin B6 (mg) 1,5 1,8 1,8 Æggeblommer og jordnødder
Folat (mikrogram) 260 320 330 Broccoli
Vitamin B12 (mikrogram) 3 4 4 Lever, torskerogn, mælk
Vitamin C (mg) 80 105 110 Appelsin, broccoli, persille, peberfrugt

 

Mineraler (enhed) Drenge 11-14 år Drenge 15-17 år Drenge 18-24 år Gode kilder
Calcium (mg) 1150 1150 1000 Mælk, ost, yoghurt
Fosfor (mg) 640 640 550 Mælk, ost, yoghurt, oksekød
Kalium (mg) 2550 3400 3500 Broccli, ost, banan, mandler
Magnesium (mg) 300 300 350 Mandler, havregryn, brune ris
Jern (mg) 11 11 9 Lever, kød, æg, linser
Zink (mg) 11 14 12,7 Ost, oksekød, havregryn
Kobber (mikrogram) 740 900 900 Rejer, hasselnødder
Jod (mikrogram) 130 140 150 Torskelever, torskerogn, laks, mælk
Selen (mikrogram) 65 85 90 Skaldyr (rejer), fjerkræ, torskerogn

Noter til tabel: a: Retinolækvivalenter, 1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram beta-caroten; b: Alfa-tocopherolækvivalenter, 1 alfa-TE = 1 mg RRR-alfa-tocopherol; c: Niacinækvivalenter, 1NE = 1 mg niacin = 12 mg tryptofan

Kilde: NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023


Hvor meget salt bør en teenagedreng maks. indtage?

Der er ingen specielle anbefalinger for børn og unge i forhold til salt. Max grænser for voksne mænd ligger på 7 gram salt om dagen, men det anbefales at indtage mindre end det.


Hvor meget alkohol bør en teenagedreng maks. indtage?

Alkohol frarådes til børn og unge. Anbefalinger vedrørende maksimalt indtag gælder udelukkende for voksne.

 

Hvor meget fysisk aktivitet bør en teenagedreng dyrke?

Det er vigtigt at være fysisk aktiv, og det anbefales derfor, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 min hver dag. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

TRÆNING

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.
Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens.
Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

 

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

De officielle anbefalinger for kostens sammensætning bygger på fælles Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), der også ligger til grund for Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger for indtag af næringsstoffer og fysisk aktivitet. Anbefalingerne sigter mod at give retningslinjer for en kost, der kan danne grundlag for en generelt god sundhedstilstand hos borgerne.

 

Mælk og teenagere

Hvor meget mælk skal man have om dagen?

Fødevarestyrelsen anbefaler ca. 250 ml. mager mælk eller mælkeprodukt og 20 gram ost (1 skive) dagligt, når du spiser planterigt og varieret. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet spise yderligere 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Læs mere her De officielle kostråd

 

Har dit teenagebarn droppet mælken?

Desværre stopper mange teenagere med at drikke mælk. Det kan der være årsager til – nogle synes, det er mere cool at drikke sodavand og andre sukkersøde drikke, mens mange piger fejlagtigt tror, at mælk feder og derfor fravælger det.

Hvis dit teenagebarn har fravalgt mælken af den ene eller anden årsag, er det som forælder vigtigt at være en god rollemodel, så de unge får oplevelsen af, at mælk ikke kun er for “de små”. Alternativt kan de unge også få dækket deres calciumbehov ved at spise en portion yoghurt/skyr til morgenmad eller mellemmåltid eller drikke en mælkebaseret smoothie om eftermiddagen. Ost er også en god kilde til calcium, men vær dog opmærksom på det højere fedtindhold.


Kan man drikke for meget mælk?

Man hører nogle gange begrebet ’mælkedrankere’ blive brugt om store teenagedrenge, der rask væk tømmer den ene liter mælk efter den anden.

Selvom mælk indeholder rigtig mange forskellige næringsstoffer, er der nogle ting som mælken ikke indeholder. Det drejer sig om vitamin C, jern og fibre. Fibre får du fra groft brød og fra grove grøntsager. Jern får du fra rødt kød, lever, æg og linser. Og vitamin C får du fra citrusfrugter, bær og røde peberfrugter. Det er derfor vigtigt at spise en varieret kost.

Det store mælkeindtag kan medføre en frygt for, at de store børn får stillet deres sult i mælken og derefter ikke har appetit til andre fødevarer, hvilket vil kunne føre til en ensidig kost.

Så det er ikke i sig selv skadeligt at drikke meget mælk. Det handler mere om at sikre sig, at der er plads og appetit til mange forskellige fødevarer i kosten. Hvis det store konsum af mælk betyder, at der kommer for få grøntsager, fisk og grove kornprodukter i kosten, er det bedre at drikke lidt mindre.

 

Kilder:

NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS, 2023
Sundhedsstyrelsens hjemmeside 
Fødevarestyrelsens hjemmesidE
DTU Fødevareinstituttet. Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010.
Osteoporoseforeningen. Sunde knogler hele livet.

 

Se andre kostanbefalinger