DYREVELFÆRD I MEJERIBRUGET – SÅDAN SIKRES KØERNES VELFÆRD

Har køerne i mejeribruget det godt? Det er et spørgsmål, som mange forbrugere helt forståeligt stiller – og som er vigtigt at svare på. Heldigvis kan vi i Danmark svare ja til det spørgsmål. I det danske mejeribrug lægges der stor vægt på dyrenes velfærd; til gavn for både dyrene, landmændene, mejerierne og forbrugerne. Læs i denne artikel, hvordan vi sikrer malkekøernes velfærd.

Det danske mejeribrug går meget op i, at køerne trives og får deres behov opfyldt. Det er ikke kun til gavn for dyrene, men også for forbrugerne og branchen: Køer der trives, giver nemlig både bedre og mere mælk end køer, der ikke har det godt.

Sikringen af dyrenes velfærd sker gennem kvalitetssikringsprogrammer, som landmændene er forpligtede til at følge.

Dyrevelfærd er landmændenes ansvar

Danske landmænd har ansvaret for deres husdyrs trivsel, og landmændene gør en stor indsats for at behandle dyrene godt. Danmark er faktisk i særklasse på den internationale scene, når det kommer til dyrevelfærd, og på mange områder er den danske lovgivning endda mere vidtgående end EU’s krav.

Sådan sikrer mejerierne, at køerne har det godt

Der findes to kvalitetssikringsprogrammer for mejerierne og mælkeproducenterne. Det ene hedder ”Arlagården” og er Arlas eget kvalitetsprogram. Det andet program, som administreres af Mejeriforeningen, hedder ”Kvalitetsprogrammet for Gården” og er for alle de andre mejerier.

Kravene i de to kvalitetssikringsprogrammer er næsten identiske. Begge programmer har til formål at opfylde mejeriernes kvalitetspolitik, der består af fire hjørnesten:

• Mælkens sammensætning
• Fødevaresikkerhed
• Dyrevelfærd
• Miljøhensyn

Læs mere om kvalitetsprogrammerne her.

Dyrevelfærd hos malkekøer

Dyrevelfærd er et vigtigt punkt i kvalitetssikringsprogrammerne, og her er der fastlagt en række krav til dyrenes fodring, sundhed og trivsel. Der er bl.a. krav til, at dyrene skal tilbydes foder i tilstrækkelige mængder og have adgang til frisk drikkevand, at landmanden holder øje med at dyrene har det godt og trives og derudover er der en række krav vedr. indretning af stalden og dyrenes pleje og renholdelse.

Her ses nogle af de vigtigste krav relateret til dyrevelfærd for malkekvæg:

• Alle dyr på stald tilses mindst én gang dagligt. Græssende dyr tilses hyppigt.
• Dyrene skal fodres, vandes og passes, så deres behov hele tiden er dækket.
• Syge dyr, herunder dyr der ikke trives, bliver taget under behandling.
• Nyfødte kalve får nødvendig pleje samt tilstrækkelig med råmælk. Kalvene skal have mulighed for at se og røre andre kalve og holdes øje med i forhold til gældende retningslinjer.
• Kalve skal bedøves ved afhorning.
• Dyrene skal holdes rene og velplejede - det indebærer regelmæssig klovbeskæring og klipning efter behov, og at dyrene holdes fri for parasitter.
• Det anbefales, at dyrene kommer på græs, når det er til gavn for deres sundhed og velbefindende.
• Der skal iværksættes tiltag for at forbedre besætningens sundhed ved sygdomsproblemer.
• Stalden skal være passende ventileret, og klimaet skal være tilpasset opstaldningsformen. Ligeledes skal stalden skal have vinduer eller anden form for lysåbning for dagslys. Alle køernes hvilepladser skal holdes rene og fri for foderrester og gødning. Hvilepladserne skal ligeledes holdes tørre med strøelse, som kan skiftes.

Dyrenes velfærd kontrolleres løbende

Dyrevelfærden kontrolleres på flere niveauer. Først og fremmest foretager landmanden selv den daglige kontrol med dyrevelfærden på gården.

Dernæst overvåger SEGES hver uge kvaliteten af den producerede mælk og tager kontakt til den enkelte landmand, hvis der f.eks. er tegn på sygdom eller lignende i besætningen. SEGES holder også øje med, at køerne har det godt. Mindst en gang hver 3. år kommer en inspektør fra SEGES ud på hver enkelt gård og kontrollerer, at samtlige krav til køernes velfærd og trivsel er opfyldt.

Derudover kontrollerer Fødevarestyrelsen også dyrevelfærden ude på gårdene og sikrer derigennem, at der også er offentlig kontrol med, at kravene i kvalitetssikringsprogrammerne overholdes.

Kontrollerne er forbrugernes garanti for, at alle forhold – også med hensyn til malkekøernes velfærd og trivsel – er, som de skal være.

Dyreværnsloven beskytter dyr og sikrer dem en ordentlig behandling

Ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. De rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes, så dyrenes behov tilgodeses. Den, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, og at der tages hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Særlige regler for beskyttelse af landbrugsdyr

Fødevarestyrelsen har derudover fastsat nogle generelle regler for hold af landbrugsdyr. Her fremgår det b.la. at

• landbrugsdyr skal passes af personer, der har en dyrefaglig uddannelse
• der skal være tilstrækkelig belysning i stalden, så dyrene til enhver tid kan tilses nøje
• alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling

Dyrevelfærd til debat

Dyrevelfærd er et emne, der debatteres ofte og spørgsmål som ”Er det nok, at lovgivningen bliver overholdt?” og ”Kan dyrevelfærd gradbøjes?” er spørgsmål, der ofte stilles.

Dyrevelfærd er derudover et komplekst emne. Mange mener, at dyrevelfærd indebærer, at dyrene har adgang til udearealer og kan udfolde deres naturlige adfærd. Naturen kan dog være ubarmhjertig, og det kan medføre, at dyrene bliver udsat for sygdomme og angreb fra rovdyr.
Landmænd og mejerier vil være optagede af, at dyrene er sunde og frie for sygdomme. For at sikre dette, kan det betyde, at det bedste for dyrene vil være at leve under mere regulerede forhold.

Dyrevelfærd kan med andre ord belyses fra mange forskellige vinkler, men uanset vinkel ligger det altid landmanden på sinde, at dyrene har det godt. Både fordi landmanden naturligvis passer på sine dyr – men også fordi dyr der trives, vokser bedre.