18. oktober 2020

AFLIVNING AF MYTEN OM TREMMEKALVE OG UDFASNING AF BINDESTALDE

Myterne om forholdene i de danske stalde er mange. At malkekøer står bundet fast i stalden, er en af de mere hårdnakkede myter. Ifølge en rapport fra Landbrug & Fødevarer er 58 pct. af forbrugerne enten overbeviste eller i tvivl om, at malkekøer lever i bindestalde, selv om det kun er tilfældet for ca. 5 pct. af dyrene. I artiklen her vil vi aflive nogle af myterne om dyrenes forhold på gården.

Myterne om forholdene i staldene er mange. Det viser en analyse, som Landbrug & Fødevarer har fået foretaget1. Ifølge undersøgelsen bygger holdningerne på viden om dyrevelfærd, som den så ud for mange år siden, hvor forbrugeren måske besøgte en kostald og eksempelvis så, at køerne stod bundne. Det betyder, at hver tredje forbruger mener, at malkekøer står bundet i stalden, og hver tredje er i tvivl.


95 procent af malkekøerne går frit i dag

Sandheden er, at langt størstedelen af alle malkekøer går frit i dag. Ifølge SEGES går ca. 95 procent af malkekøerne frit.

Omkring fem procent af de danske køer lever i bindestalde, hvor malkekoen bindes fast i sin egen bås. Disse bindestalde er dog ved at blive udfaset. Der er nemlig vedtaget en lov om, at efter 2027 skal alt malkekvæg leve i løsdriftstalde2. Loven har dog en overgangsordning, der betyder, at allerede fra 2022 er der særlige krav til bindestalde. Betingelserne er bl.a., at køerne kommer på græs i sommerhalvåret, og at bindslerne i bindestalden er udformet, så de sikrer koen en tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Tilbage i 1988 havde kun 8 % af de danske malkekvægsbesætninger løsdriftsstalde. I dag er ca. 80 % af staldene løsdriftsstalde, men da disse stalde er større end bindestaldene lever ca. 95 % af køerne i løsdriftsstalde. Løsdriftsstalde er dermed langt den mest almindelige form for opstaldning af kvæg i Danmark. Her går køerne frit rundt mellem hinanden, og dyrene kan lægge sig og hvile i sengebåse eller på dybstrøelse, når de ønsker det. En moderne løsdriftsstald er lys og som regel med åbne sider, så der er masser af frisk luft.

Læs mere om dyrevelfærd i løsdriftsstalde her


Ingen tremmekalve i Danmark

Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse mener knap hver tredje forbruger, at der er såkaldte ’tremmekalve’ i Danmark.

En tremmekalv er, ifølge ’Den store danske’, en kalv, der under opfedning på sødmælk står i en snæver boks, hvilket øger tilvæksten, da dyret ikke anvender energi på at bevæge sig3. Den ensidige kost er belastende for kalvenes tarme og fordøjelse og giver ofte permanent diarré. Det er forbudt at opdrætte tremmekalve i Danmark.

Særligt den sidste sætning er vigtig. Af hensyn til dyrevelfærden er denne opdrætsmetode ikke tilladt i Danmark. Hvilearealet for kalvene skal være bekvemt, rent, tørt og blødt og der skal være strøelse i passende mængde. Derudover er der krav til at kalvene ikke kun fodres med sødmælk men også skal have fiberholdigt foder, der er med til at udvikle deres maver naturligt. Kravene kontrolleres af myndighederne og dermed opdrættes, der ikke tremmekalve i Danmark.

 

Kilder:

1: LF markedsanalyse.Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019.  
2: Landbrugsstyrelsen. Udfasning af bindestalde endeligt udskudt. 
3: Den store Danske. Tremmekalv. 

Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget