Hos voksne har mælken en positiv effekt på kroppens sammensætning af fedt og muskler, således af musklerne opbygges på bekostning af fedtet. Foto: Paul Ellis/Scanpix

Mælk og overvægt

Mælk for ofte skylden for at indeholde meget fedt. Fedtforskrækkelsen har dog ikke meget hold i virkeligheden. Læs hvorfor her.

Feder mælk?

En årsag til at nogle vælger mælk fra, er mælkens indhold af fedt. Fedtforskrækkelsen har dog ikke meget hold i virkeligheden, for en 1/4 liter minimælk indeholder kun 1,3 gram fedt.

Til sammenligning indeholder en lille pose (25g) chips 8,5 gram fedt, en ’pizza-slice’ ca. 10 g fedt og 3 kanelgifler ca. 14 gram fedt. De 1,3 gram fedt i ¼ l minimælk kan også sættes i relation til de 1,5 g fedt der findes i 100 gram solbær og de 1,4 g fedt der findes i 100 g hindbær.

Men det er ikke fedt alene, man skal være opmærksom på, hvis man vil bevare en sund vægt. Faktisk er det mere vigtigt at være opmærksom på antallet af kalorier, i det man spiser, for det er det samlede indhold af energi i maden, der skal stemme overens med det daglige energiforbrug, hvis man vil holde en stabil vægt.

Og det er ikke ligegyldigt, hvad det er for nogle kalorier, du vælger. Der skal helst have nogle gode næringsstoffer med kalorierne, så kroppen får det, den skal bruge for at fungere optimalt.

Det er også vigtigt at blive mæt af det, man spiser og drikker, og her er indholdet af protein og fibre vigtigt.

For eksempel indeholder et stort glas (1/4 l) minimælk både protein og en lang række vitaminer og mineraler. ¼ l minimælk giver dig en energimængde på 400 kJ. I et tilsvarende glas sodavand findes 420 kJ, men her findes ingen proteiner eller vitaminer.

Sodavand indeholder stort set kun vand og sukker, og betragtes derfor som ’tomme kalorier’ – altså fødevarer, der kun giver kalorier til kosten og ikke nogen af de vigtige vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for.

Positiv effekt af mejeriprodukter

En undersøgelse fra 2016 har tilmed vist en positiv effekt af mejeriprodukter ift. risikoen for overvægt og fedme. Undersøgelsen viser at et højt indtag af mejeriprodukter medfører en signifikant mindre vægtøgning sammenlignet med et lavt indtag af mejeriprodukter, og at sammenhængen især kan henføres til mejeriprodukter med et normal fedtindhold sammenlignet med lav-fedt produkterne.

I studiet er mere end 18.000 kvinder blevet fulgt i gennemsnitlig 11 år. De undersøgte kvinder var normalvægtige og gennemsnitlig 45 år ved studiets start, hvor de blev spurgt om bl.a. kostvaner og vægt. I gennemsnit sås en vægtstigning, men den var signifikant lavere blandt de kvinder der spiste fleste mejeriprodukter (3,9 portioner om dagen), sammenlignet med de kvinder der spiste færrest (0,6 portion om dagen).

Læs studiet her.

Mejeriprodukter nedsætter risikoen for overvægt og fedme blandt børn

En anden stor undersøgelse fra 2016 har undersøgt af sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og fedme blandt børn og unge. Undersøgelsen viser at de børn der spiser flest mejeriprodukter, har en 38% lavere sandsynlighed for at være overvægtige eller svært overvægtige. Samtidig viser undersøgelsen, at for hver daglig portion af mejeriprodukt, falder risikoen for vægtproblemer med 13%.

Forskerne pointerer at forebyggelse af overvægt og fedme i barndommen og ungdommen er vigtigt for at undgå livsstilssygdomme senere i livet, og at denne undersøgelse er den første der har undersøgt – og dokumenteret – en langtidseffekt af mejeriprodukter i forhold til overvægt og fedme i de unge år.

Læs studiet her.

Så svaret er nej, mælk feder ikke!

Det handler om at spise varieret, ikke for meget og huske den daglige fysiske aktivitet.