Mælk øger ikke dødeligheden

Ny svensk undersøgelse forsøger endnu en gang at koble højt indtag af mælk med øget risiko for tidlig død. Undersøgelsen lider under en række åbenlyse svagheder og koblingen mellem mælkeindtag og øget dødelighed er adskillige gange blevet afvist af store, internationale studier.

Af Merete Myrup, Ernæringschef, Landbrug & Fødevarer

Baggrund

Karl Michaëlsson et al publicerede i efteråret 2014 en undersøgelse[1] – også kendt som Uppsala-undersøgelsen - der koblede indtaget af mælk til dødelighed og knoglebrud. Jo mere mælk jo højere dødelighed; og jo mere mælk, jo højere risiko for knoglebrud blandt kvinder. Modsat viste studiet en gunstig effekt af syrnede produkter og ost. Studiet var et kohorte studie med over 100.000 deltagere, der var blevet fulgt i 11 og 20 år.

 

Den aktuelle undersøgelse

Nu har Karl Michaëlsson et al igen publiceret et studie[2] om mælk, baseret på de helt samme data som i 2014. Eneste forskel er at han nu har inkluderet forsøgspersonernes indtag af frugt og grønt i opgørelsen af data. Kort fortalt viser data, at den negative sammenhæng han fandt mellem højt mælkeindtag og dødelighed, kan modvirkes hvis der indtages en masse frugt og grønt samtidig.

Michaëlssons teori til at forklare denne sammenhæng, bygger på mælkens indhold af laktose og dermed galactose (laktose kan spaltes til galactose og glucose). Han anfører, med baggrund i dyreforsøg, at galactose kan øge det oxidative stress i kroppen, og at antioxidanter fra frugt og grønt kan modvirke dette. Der er ingen videnskabelig dokumentation for denne sammenhæng – der er alene tale om en teori.

 

Derfor er der ikke hold i påstanden om at mælk øger dødeligheden:

I efteråret 2015 offentliggjorde nogle af de samme forskere, som stod bag ’Uppsala-undersøgelsen’ en såkaldt meta-analyse[3], som konkluderede: Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og højere dødelighed.

Meta-analysen sammenholdt 12 større befolkningsstudier som alle undersøgte sammenhængen mellem kost/motion og sundhed/sygdom. I analysen indgik undersøgelser fra USA, Storbritannien, Japan, Holland m.fl. side om side med den oprindelige svenske undersøgelse fra Uppsala Universitet.

Uppsala-undersøgelsen blev i sin tid kritiseret af andre forskere og ernæringseksperter for at være baseret på et for svagt datagrundlag. For eksempel blev deltagerne kun spurgt til deres kostvaner to gange i løbet af de 20 år, som undersøgelsen strakte sig over. Meta-analysen bakkede op om denne kritik. Den påpegede således, at Uppsala-undersøgelsen er den af de 12 undersøgelser som i metode og resultater adskiller sig mest fra de øvrige og dermed står meget alene med sin konklusion.

Alle andre meta-analyser på området viser at der ingen sammenhæng er mellem mælk og dødelighed, og disse analyser indeholder i alt over 2,5 millioner mennesker over hele kloden[4],[5],[6]

 

Andre svagheder i den aktuelle undersøgelse:

Undersøgelsen er et kohorte-studie, og kan derfor ikke konkludere noget om årsag og virkning. Hertil skal man bruge andre typer af studier. Et kohorte-studie kan alene pege på mulige sammenhænge.

Karl Michaëlsson baserer sin undersøgelsen på en teori om at det er mælkens indhold af laktose, der er årsag til den øgede risiko for tidlig død.Et mejeriprodukt som yoghurt indeholder også laktose. Yoghurt er også med i studiets datagrundlag. Men et højt indtag af det syrnede produkt giver ikke udslag i højere dødelighed i Karl Michaëlssons undersøgelse. Dette svækker den grundlæggende teori bag forskernes kobling mellem mælk og dødelighed.

Der er noget usikkert ved de kostregistreringer, som Karl Michaëlsson bygger sine resultater på. Det angivne energiindtag ligger ret lavt samtidig med at de har et højt BMI og et normalt aktivitetsniveau – det hænger ikke sammen.  De svenske kohorter hvor data stammer fra, er meget atypiske i forhold til andre kohorte-undersøgelser. Personerne med det højeste mælkeindtag, er samtidig dem der ryger mest og dem med den mest ’usunde’ livsstil generelt. I alle andre undersøgelser er mælkeindtag koblet til en sundere livsstil. Dette diskuteres også en i nylig meta-analyse[4].  Denne nye meta-analyse fra Frankrig – som inkluderer Michaëlssons studie fra 2014 - konkluderer at der samlet set ikke er nogen sammenhæng mellem indtag af mælk og dødelighed.



 

Referencer

[1] Michealsson et al. 2014. Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies. BMJ 2014; 349

[2] Michealsson et al. 2017. Milk, Fruit and Vegetable, and Total Antioxidant Intakes in Relation to Mortality Rates: Cohort Studies in Women and Men. Am J Epidemiol. 2017 Feb 10:1-17

[3] Larsson et al. 2015. Milk Consumption and Mortality from all causes, cardiovascular disease, and cancer: A systematic review and meta-analysis. Nutrients, 7, 7749-7763; doi:10.3390/nu7095363

[4] Mullie et al. 2016. Daily milk consumption and all-cause mortality, coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of observational cohort studies. BMC Public Health. 2016 Dec 8;16(1):1236.

[5] Soedamah-Muthu et al. 2011. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospectice cohort studies. AJCN, 93:158-71

[6] O’Sullivan et al. 2013. Food Sources of Saturated Fat and the Association with Mortality: A Meta-Analysis. Am J Public Health, 103, no 9