Er mælk sundt?

Ja, mælk er sundt. Mælk bidrager med en række vigtige næringsstoffer, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer. Dertil ser mejeriprodukter ud til at have en forebyggende effekt overfor en række af de livsstilssygdomme, som mange af os rammes af.

Skrevet af Merete Myrup, Ernæringschef, Landbrug & Fødevarer, januar 2017

De danske kostundersøgelser (ref 1) viser at danskerne i gennemsnit får dækket en stor del af behovet for en række vitaminer og mineraler via mejeriprodukter. Uden mejeriprodukter i kosten, er det let at komme til at mangle f.eks. både calcium, phosphor, vitamin B2 og vitamin B12. Derudover kommer ca. en fjerdedel af vores indtag af protein fra mejeriprodukter. Nogle vælger at erstatte mælk med plantebaserede alternativer, men disse produkter kan rent ernæringsmæssigt ikke erstatte mælk, da indholdet af næringsstoffer langt fra svarer til det der findes i komælk – heller ikke selv om nogle af dem er beriget kunstigt med calcium (ref 2).

 

Mælk og mejeriprodukter kan forebygge overvægt
En kost rig på mælk og andre mejeriprodukter kan være med til at forebygge overvægt og fedme hos børn. Dette var konklusionen på en større metanalyse fra 2016 med lidt over 46.000 børn (ref 3). Undersøgelsen viste at børnene med det højeste indtag af mejeriprodukter, havde 38 % mindre risiko for at blive overvægtige sammenlignet med gruppen af børn med det mindste indtag. Hos voksne ser det ud til at mejeriprodukter, i forbindelse med f.eks. en kur, kan være med til at forbedre kropssammensætningen, altså forholdet mellem muskler og fedt i kroppen (ref 4), hvilket kan medvirke til at reducere risikoen for type 2 diabetes (ref 5).

 

Yoghurt kan have en forebyggende effekt på type 2 diabetes
Indtag af drikkemælk ser ud til at være neutralt i forhold til type 2 diabetes, men til gengæld ses en gunstig effekt af de fermenterede mejeriprodukter, hvor indtaget af ost og især yoghurt ser ud til at have en forebyggende effekt på type 2 diabetes (ref 6 ). Årsagen til dette er endnu ikke fuldt opklaret, men både en effekt på tarmfloraen og en mulig effekt af de peptider der dannes under fermenteringen, er områder der fortsat forskes i.

 

Mejeriprodukters rolle i forhold til hjertekarsygdom
Magre mejeriprodukter kan være med til at sænke et forhøjet blodtryk (ref 7), højst sandsynlig på grund at tilstedeværelsen af de mange mineraler og bioaktive peptider. Mejeriprodukter med højere fedtindhold har ingen effekt på blodtrykket. I forhold til kolesteroltal og forekomst af hjertekarsygdom og slagtilfælde ser mejeriprodukter – og specifikt ost – til gengæld ud til at være med til at sænke risikoen for disse sygdomme (ref 8, 9, 10, 11, 12).

 

Knoglesundhed påvirkes af mange faktorer
Mælk og mejeriprodukter er med til at sikre sunde og stærke knogler hos børn og unge (ref 13), primært på grund af indholdet af calcium, magnesium, phosphor og protein.  Hvorvidt dette også bidrager til at forebygge knogleslørhed og knoglebrud senere i livet er dog mere usikkert og en række undersøgelser viser forskellige resultater. Dette skyldes højst sandsynligt, at knogleskørhed er en multi-faktoriel sygdom, som også påvirkes af arv, vitamin D, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, race mv (ref 14).

 

Mælk og kræft
Store undersøgelser viser at mælk og mejeriprodukter ser ud til at have en forebyggende effekt på nogle af de mest almindelige kræfttyper. World Cancer Research Fund – WCRF gennemgår med mellemrum hele den videnskabelige litteratur om kræft og kost, og kommer med baggrund i dette med nogle anbefalede retningsliner omkring kost og livsstil (ref 15). Endvidere har et stort europæisk samarbejdsprojekt kigget på sammenhængen mellem kost og kræft (EPIC) (ref 16, 17). Overordnet set konkluderes det at mejeriprodukter har en forebyggende effekt overfor tarmkræft, og en mindre tydelig effekt overfor brystkræft og kræft i blæren. I forhold til kræft i prostata, har det været diskuteret om det høje indhold af calcium i mejeriprodukter er kritisk, men WCRF konkluderer at sammenhængen ikke er tydelig, og de anbefaler ikke at man lader være med at spise mejeriprodukter for at undgå kræft. Andre kræftformer har ikke nogen sammenhæng med indtag af mejeriprodukter.

 

Referenceliste:

1: Danskernes Kostvaner 2011-2013. Hovedresultater, februar 2015. Pedersen et al., DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring.

2: http://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/vis/publication/plantebaserede-drikke-kan-ikke-anvendes-som-fuldgyldige-alternativer-til-komaelk/

3: Lu et al. 2016. Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr, 70(4):414-423

4: Abargouei et al. 2012. Effect of dairy consumption on weifgt and body composition in adults: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Int J Obes (Lond), 39(12):1485-93

5: Thorning et al. 2016. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food & Nutrition Research, 60:32527 –http://dx.doi.org/10.3402/fnr.v60.32527

6: Gijsbers et al. 2016. Consumption of dairy foods and diabetes incidence: a dose-response meta-analysis of observational studies. Am J Clin Nutr, 103(4):1111-24

7: Soedamah-Muthu et al. 2012. Dairy consumption and incidence of hypertension: a dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Hypertension, 60(5): 1131-7

8: de Goede et al. 2015. Effect of cheese consumption on blood lipids: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Rev, 73(5):259-75

9: Soedamah-Muthu et al. 2011. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr, 93(1):158-71

10: de Goede et al. 2016. Dairy consumption and risk of stroke: a systematic review and updated dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. J Am Heart Assoc, 5(5): doi: 10.1161/JAHA.115.002787

11: Qin et al. 2015. Dairy consumption and risk of cardiovascular disease: an updated meta-analysis of prospective cohort studies. Asia Pac J Clin Nutr, 24(1):90-100

12: Chowdhury et al. 2014. Association of dietary, circulation, and supplement fatty acids with coronary risk: a systematic review and meta-analysis. Ann Intern Med, 160(6):398-406

13: Huncharek M et al. Impact of dairy products and dietary calcium on bone-mineral content in children: results of a meta-analysis. Bone. 2008; 43: 312-321.

14:  Rizzoli, R., Bianchi M.L., Garabédian M., McKay H.A., Moreno L.A. (2010) Maximizing bone mineral mass gain during growth for the prevention of fractures in the adolescents and the elderly. Bone 46(2): 294-305.

15: World Cancer Research Fund International. Continuous Update Project (CUP), findings and reports.  http://www.wcrf.org/int/research-we-fund/continuous-update-project-findings-reports

16: Murphy et al. 2013. Consumption of dairy products and colorectal cancer in the European prospective investigation into cancer and nutrition (EPIC). PLoS One, 8:e72715

17: Travis et al. 2013. Genetic variation in the lactase gene, dairy product intake and risk for prostate cancer in the European prospective investigation into cancer and nutrition. Int J Cancer, 132(8):1901-10