Fra den første mælk til skemad

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt ud til omkring 6-måneders-alderen, hvorefter de skal begynde at have skemad. Nogle børn er klar før, men start tidligst ved 4 måneder og suppler med bryst eller flaske.

Tegn på, at dit barn er klar til skemad

  • Barnet virker ikke længere mæt og tilfreds kun med bryst eller flaske.
  • Barnet begynder at vågne flere gange om natten.
  • Barnet følger nysgerrigt med i, at andre spiser.
  • Barnet viser med ansigt og krop, at det også gerne vil smage på mad og drikke.
  • Barnet åbner munden for skeen.

De første forsøg med skemad

  • Vælg et tidspunkt, hvor dit barn er udhvilet, og hvor du selv har tid og overskud.
  • Hav dit barn i skødet eller i en skrå stol over for dig, så I har tæt kontakt.
  • Prøv forsigtigt med en lille skefuld. Måske bliver maden skubbet ud igen, men det behøver ikke at betyde, at barnet ikke kan lide maden.
  • Vis dit barn, at du selv kan lide maden ved at sige madlyde som ‘uhmm’ og ‘ahh’.
  • Prøv forsigtigt med en ny skefuld.
  • Stop, når dit barn konsekvent drejer hovedet væk eller lukker munden.

Hvor meget skal dit barn spise og drikke

  • 2-3 måltider om dagen med skemad, når I er kommet godt i gang.
  • De øvrige måltider er fortsat bryst eller flaske.
  • Giv mad, bryst eller flaske, når dit barn viser tegn på sult.
  • Det er forskelligt fra barn til. barn, hvor meget der er behov for.
  • Hold øje med dit barns signaler på, at det er mæt.

 

4-6 måneder - forslag til dagens måltider
 

Drikkevarer

  • Modermælk eller modermælkserstatning efter behov
  • Vande fra den kolde hane
  • Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget det har behov for
Morgen Bryst eller flaske
Formiddag

Bryst eller flaske
Øve på skemad

Frokost Grød og bryst eller flaske efter behov
Eftermiddag Bryst eller flaske
Sen eftermiddag
Evt. bryst eller flaske
Aften
Kartoffel-/grøntsagsmos, måske lidt frugtmos og bryst eller flaske
Sen aften
Bryst eller flaske
Nat
Evt. Bryst eller flaske

Få mere viden og forslag til, hvad dit barn kan spise som den første skemad på hjemmesiden Mad til børn.


Reference: Mejeriforeningen. Mad til spædbørn – fra skemad til familiemad. 4. udgave, 2016.